Åbent hus

    Dato: 11-01-2021

    Velkommen til vores orienteringsaften mandag den 11. januar 2021 kl. 19.00, hvor du kan opleve atmosfæren på Paderup Gymnasium og få mere viden om STX-uddannelsen hos os. 

    Rektor indleder med at fortælle om, hvad gymnasieuddannelsen indeholder, og om hvad der særligt kendetegner Paderup Gymnasium. Dette krydrer vi med et indslag fra årets musical.

    Efter den fælles indledning deler vi gæsterne op i grupper, som bliver vist rundt af vores elever. På rundvisningen ser du nærmere på vores faciliteter, og eleverne fortæller om hverdagen og aktiviteterne på gymnasiet. Du kan selvfølgelig stille spørgsmål til eleverne om alt, hvad du gerne vil vide.