3.i hjemme igen

    Dato: 24-03-2016

    Onsdag aften vendte 3.i og deres lærere Ane Sørensen og Mikael Mouritsen hjem til Paderup Gymnasium efter en studietur til Bruxelles, som gik meget anderledes end forventet. Klassen opholdt sig i Bruxelles under terrorangrebet tirsdag den 22. marts, men var heldigvis ikke helt tæt på de voldsomme begivenheder. Da det ikke var muligt som planlagt at flyve hjem onsdag morgen, sendte rejsebureauet klassen hjem med bus. Alle ankom altså onsdag aften uskadt til Paderup, hvor de blev modtaget af rektor og deres familier, og skal nu fordøje turen sammen med deres nærmeste i påskedagene.