Alle i god behold

    Dato: 22-03-2016

    I disse dage op til påske har Paderup Gymnasium en samfundsfagsklasse og to lærere på studierejse i Bruxelles, hvor de besøger EU's institutioner og NATO's hovedkvarter. På grund af eksplosioner flere steder i byen, der har kostet adskillige døde og sårede og sat byen i højeste alarmberedskab, har skolen været i kontakt med klassens lærere. Alle er heldigvis i god behold, og ingen af eleverne og lærerne har været i nærheden af de ramte steder i byen.

    Elever og lærere bliver i dag så vidt muligt på deres hotel, indtil der kommer en afklaring af situationen.

    Lufthavnen i Bruxelles er foreløbig lukket, og den offentlige transport er indstillet. Derfor har klassens lærere arbejdet sammen med rejsebureauet om at finde alternativ hjemtransport. Dette er lykkedes. I morgen køres klassen hjem i bus.


    Randers, den 22. marts 2016

    Allan Friis Clausen, rektor