Fuldt hus til Åbent hus

    Dato: 18-01-2017

    Paderup Gymnasium holdt mandag den 16. januar informationsaften med åbent hus. Mange unge med forældre havde fundet vej til gymnasiet, hvor de blev modtaget af over 100 paderup-elever, som guidede dem gennem aftenens programpunkter. Der belv holdt oplæg om studieretningerne, som de kommende elever vil kunne vælge imellem i skoleåret 2017/18, og studievejlederne var klar med råd og vejledning om det svære valg. Som indledning fortalte rektor om de særlige kendetegn for den almene studentereksamen, og musicalholdet gav en smagsprøve på årets skoleforestilling, som har premiere den 26. januar.