Talentfulde elever fik diplomer

    Dato: 18-01-2016

    Talentfulde elever fra Paderup fik diplomer

    Syv elever fra 3.g på Paderup Gymnasium modtog i fredags på Viby Gymnasium deres diplomer for at have gennemført det to-årige forløb på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU). Diplomerne blev overrakt af regionsrådsformand Bent Hansen ved en afslutningsceremoni for hele årgangen af talentfulde gymnasieelever i Region Midt.

    Akademiet for Talentfulde Unge er et landsdækkende tilbud til de dygtigste gymnasieelever. De udvælges af lærerne på deres eget gymnasium og skriver selv en begrundet ansøgning til ATU.

    Forløbet består af workshops og forelæsninger, fortrinsvis på universitetet, og der indgår også besøg på innovative erhvervsvirksomheder. Da undervisningen foregår om aftenen og i weekenden, kræves det, at man er villig til at bruge en stor portion af sin fritid på talentforløbet. Det er også nødvendigt, at deltagerne har et højt fagligt niveau og et stort engagement i en bred vifte af fagområder, for foredrag og workshops handler om emner inden for en lang række fag, både naturvidenskabelige, samfundsfaglige og humanistiske.

    Vi ønsker et stort til lykke til vores syv deltagere!

    Martin, Lucas, Niels, Rosanna, Johan, Sarah og Simon Vincent med deres diplomer og rektor Allan Friis Clausen i midten.