Frivilligt arbejde for gymnasieelever.
Alle gymnasieelever, som udfører et stykke frivilligt (dvs. ulønnet) arbejde på mindst 20 timer for en forening, organisation eller lignende, kan få et diplom, der kan vedlægges eksamensbeviset. Betingelsen herfor er, at arbejdet er godkendt og formidlet af sekretariatet for Projekt Frivillig.
Projekt Frivillig er en del af regeringens kvalitetsreform. Formålet med projektet er at give eleverne et større indblik i, hvad frivilligt arbejde er og få dem til at se det som naturligt, at man ud over sin uddannelse og job involverer sig aktivt i det danske samfund.
Tilbud om frivilligt arbejde og information om projektet findes på Projekt Frivilligs hjemmeside:
Derudover er Bitten udnævnt til frivilligheds-koordinator, så man kan også komme ned på kontoret og spørge, hvis man vil vide mere om projektet.


