Københavnertur for 3.g

    Dato: 12-02-2016

    I uge 6 foregår alle 3.g-klassernes undervisning i København fra onsdag til fredag. Hver klasse har fokus på to af deres fag og besøger i hovedstaden virksomheder, uddannelsessteder, museer og andre kulturinstitutioner, som giver dem et indblik i faglige spørgsmål på en anderledes måde.

    Bioteknologiholdet har fx været på Danmarks Tekniske Universitet, hvor de lærte om giftige stoffer i miljøet og testede shampoo i laboratoriet.  Samfundsfagsklassen har besøgt partiet Alternativet på Christiansborg, og historielærer Janni har haft sin klasse med til workshop på Nationalmuseet om Vikingetiden.

    På vores Facebookside kommer der løbende opdateringer om de spændende aktiviteter.