Elevbetaling

     

    Ifølge loven skal eleverne selv betale materialer for op til 2.500 kr. til brug for undervisningen i gymnasiet. Det eneste krav, vi stiller, er, at du råder over en bærbar computer. Med en bærbar computer har du gratis adgang til følgende programmer, så længe du er elev hos os:

    • Diverse matematikprogrammer, der bl.a. erstatter lommeregner
    • Gyldendals røde web-ordbøger
    • Den seneste Office-pakke fra Microsoft (fem licenser pr. elev)

     

    Studierejser og ekskursioner

    I løbet af gymnasietiden skal du regne med en vis rejseaktivitet. Rejserne har et fagligt indhold og indgår i undervisningen. Der er tale om en studierejse af en uges varighed i 2.g og en kortere tur i 3.g. Igennem hele gymnasieforløbet kan der desuden være kortere dagture i både fællesfag, studieretningsfag og valgfag.

    Rejseudgifterne skal du selv dække. De samlede rejseudgifter vil forventeligt være maks. 5.500 kr. for et helt gymnasieforløb (frivillige studieture undtaget). Hertil kommer lommepenge, der bl.a. skal dække de måltider, som ikke er inkluderet. Studierejsen i 2.g kan udgøre op til 4.500 kr., og depositum for turen betales typisk i begyndelsen af april måned i 1.g. Vi anbefaler, at man allerede fra starten af 1.g påbegynder en opsparing til 2.g-studierejsen.

    Gymnasiets bestyrelse har fastsat, at de samlede rejseudgifter for en elev højst må være 5.500 kr. for et helt gymnasieforløb. Hertil kommer lommepenge, som bl.a. skal dække de måltider, som ikke er inkluderet.