Junior Talent er et tilbud om faglige udfordringer til alle dygtige og engagerede elever i 8. klasse i Randersområdet.

    Du får faglige input og møder andre unge med høje ambitioner, og du snuser til fagene, miljøet og hverdagen på et stx-gymnasium.

    Junior Talent består af fem skoledage fordelt over et år, hvor du deltager i seminarer på Paderup Gymnasium inden for naturvidenskab, samfundsfag og humaniora. Emnerne kan fx være etik og politik, retorikken i den gode tale eller strålebehandling af kræftceller

    På Junior Talent Randers møder du andre unge fra grundskolerne i Randers, som også har lyst til ekstra faglige udfordringer. Hver gang har vi et nyt tema på programmet og to gymnasiefag, som gør dig klogere på dagens emne. 

    På Junior Talent bliver du en del af et fællesskab, hvor alle ønsker at udbygge deres viden bredt fagligt. Her har alle lyst til at yde en ekstra indsats for at blive endnu dygtigere. Mange Juniortalenter er vant til at skulle hjælpe klassekammerater igennem opgaver og lektier. Her er alle dygtige og har lyst og vilje til at lære mere, indenfor både samfundsfaglige, humanistiske og naturvidenskabelige discipliner.

    I din tid på Junior Talent vil du få en masse nye sociale relationer og nye venner, på tværs af forskellige skoler. På Junior Talent har vi fokus på den enkeltes faglige udvikling, men også på udvikling af alment menneskelige kompetencer gennem fællesskab med andre.

    Send din ansøgning til as@paderup-gym.dk senest 10. december.

    Gå til Ansøgningsskema til Junior Talent